23948sdkhjf

Nordisk mesterskab for malersvende

Fem af de dygtigste elever og nyuddannede malersvende fra de fem nordiske lande er samlet i denne uge 21. - 25. august hos Danske Malermestre på Islands Brygge, hvor de skal dyste om at blive Nordisk Mester.
Det sker i forbindelse med Nordisk Malermesterorganisationers, (NMO), møde i København, hvor Danske Malermestre er vært.

NMO holder møde hvert andet på skift i medlemslandene, og ved hvert møde afholdes samtidig mesterskab for udvalgte elever og nyuddannede malersvende.

Det officielle program for de Nordiske Malermesterorganisationer finder sted fra 24. – 27. august.

(foto: Kirsten Bille)Deltagerne i konkurrencen er:

Danmark: Jena Irene Mortensen
Norge: Annie Odland Jacobsen
Sverige: Emil Grönham
Finland: Riikka Silvennoinen
Island: Andri Þór Aðalbjörnsson
Danske Jena Irene Mortensen bor i Støvring og arbejder til daglig i Farsø.

De fem deltagere får hver en bås med tre vægge, hvoraf én er med dør. Opgaven er i løbet af ugen at behandle både vægge og paneler og gerigter fra bunden. Væggene skal spartles og påføres henholdsvis filt, friser, maling og logo. Én af væggene er desuden en valgfri dekorationsopgave.

Vinderen af konkurrencen får overrakt diplom af Danske Malermestre formand Glenn Larsen ved en festmiddag lørdag aften.

Alle er også velkomne til at komme ud at overvære konkurrencen og tale med deltagerne i Håndværkets Hus, Islands Brygge 26.

Kilde: Danske Malermestre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078