23948sdkhjf

Vinderforslag vil nytænke Ørestad Nord

Idékonkurrencen Mind The Gap, som skal skabe større sammenhæng på tværs af gaderummet og kanalen på strækningen fra DR til KUA, har netop kåret vinderforslaget samt anden- og tredjepladsen.
Idékonkurrencen Mind The Gap har til formål at finde frem til nye tiltag, der kan understøtte Emil Holms Kanal i Ørestad Nord som det naturlige samlingspunkt og opholdssted i bydelen. Kanalen skal være endnu mere levende og karakterfuld, ligesom nærheden til vandet skal bruges aktivt.

Idékonkurrencen er igangsat af grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter i samarbejde med innovationsplatformen Innosite.

Førstepræmien på 25.000 kroner gik for nylig til Morten Kjer, som foreslår at forlænge bydelens eksisterende pladser ned til vandet. Siddetrapper, trædesten og åkander skal skabe en indbydende ramme om ophold og oplevelse og fremme bylivet langs kanalen.

Går nu ind i en kvalificeringsfase
Blandt de mest innovative idéer har juryen også valgt en anden- og tredjeplads, som er blevet præmieret med henholdsvis 15.000 kr. og 10.000 kr.

Andenpladsen gik til projektet ”ORB”, som søger at skabe oplevelse og leg ved hjælp af lysende, interaktive elementer i kanalen.

”Wormhole” er navnet på tredjepræmievinderen, som drager paralleller til universets ormehuller og er en transparent tunnelkonstruktion, som muliggør at brugere kan krydse kanalen eller opholde sig ved vandoverfladen.

Forslagene er som nævnt ikke endelige projekter, men går nu ind i en kvalificeringsfase, hvor der arbejdes videre for at skabe et realiserbart projekt, som skal godkendes af grundejerforeningens bestyrelse og arbejdsgruppe. Anlægsarbejdet forventes igangsat senere på året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112