Badeland renoveres for 28 millioner
Byrådet i Skive har netop sagt ja til at sætte gang i renoveringen af Skive Badeland.
Efterfølgende er Grontmij valgt som totalrådgiver på projektet efter et udbud. Rådgiverfirmaet afsluttede sidst i 2013 detailprojekteringen og har på den baggrund beregnet en forventet anlægsudgift på 27,7 mio. kr.
Efter licitationen den 24. januar 2014 var resultatet en forventet anlægssum på 29,6 mio. kr. Umiddelbart efter licitationen blev der er i samarbejde med Grontmij og Kulturcenter Limfjorden foretaget en gennemgang af licitationsresultatet, og det vil via forhandlinger med håndværkerne være muligt at foretage besparelser i størrelsesordenen 1,9 mio. kr., så anlægsrammen reduceres til 27,7 mio. kr.
Kulturcenter Limfjorden medfinansierer 1/3 af renoveringsudgifterne via reduktion i de årlige driftstilskud.