23948sdkhjf

Munck Gruppen holder kursen

Stabilitet på det økonomiske område var kendetegnende for Munck Gruppen i seneste regnskabsår.
Munck Gruppen realiserede i regnskabsåret 12/13 en omsætning på 1,5 mia. kr., hvilket var på niveau med sidste år. Koncernens resultat før skat blev 102 mio. kr. mod 104 mio. kr. i 2011/12.

De tre datterselskaber Munck Forsyningsledninger, Mogens Pedersen Nyborg og Munck Asfalt nåede alle en lidt højere omsætning end sidste år. Derimod var der en væsentligt lavere omsætning og et negativt resultat i datterselskabet Tarcopol, hvilket Munck Gruppen tilskriver det udfordrende polske anlægsmarked.

- I havnebygningsfirmaet Mogens Pedersen Nyborg forventede vi ved starten af regnskabsåret et positivt resultat - dette er ikke lykkedes, og året endte med et underskud på 0,4 mio. kr. Der har i årets løb været en del ekstraordinære udgifter, men selskabet er nu i god aktivitet, og vi forventer et positivt resultat i 13/14. Der er foretaget en del større investeringer, primært i nyt flydende materiel, skriver Munck Gruppen på koncernens hjemmeside.

Fornuftigt år i sigte
- Da vi på nuværende tidspunkt har en fornuftig ordrebeholdning til det kommende år, forventer vi en god aktivitet tæt på det nuværende niveau.

Munck Asfalt påbegyndte ved årsskiftet 12/13 en større renoveringsopgave i den internationale lufthavn i Dhaka, Bangladesh. Ved regnskabsafslutningen var der udført ca. 1/3 af arbejdet, og projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2014.

Munck Gruppen beskæftiger samlet set cirka 1.500 medarbejdere i Danmark, Polen og Bangladesh.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08