23948sdkhjf

Rasmus er Danmarks bedste elektrikerlærling

Rasmus Sørensen blev lørdag udpeget som vinder af elektriker-konkurrencen ved DM i Skills 2014
Efter tre dages hårdt og koncentreret arbejde blev vinderne af DM i Skills 2014 lørdag den 25. januar udpeget.

- I er alle Danmarks bedste erhvervsfaglige elever. I kan jeres kram - bedre end de fleste. Vi er stolte af jer, sagde undervisningsminister Christine Antorini ved kåringen af dette års vindere ved DM i Skills.

I konkurrencen for elektrikeruddannelsen var det Rasmus Sørensen, som er i praktik ved PH-El i København, der løb med hæderen. Han går på TEC - Teknisk Erhvervsskole Center.

DM i Skills 2015 afholdes i København
Tusindvis af folkeskoleelever fra hele landet er de seneste dage valfartet til Gigantium i Aalborg for at opleve DM i Skills og helt konkret se, hvad man arbejder med på VVS-energiuddannelsen, som teknisk isolatør, industritekniker eller elektriker.

Det er fjerde gang, der bliver afholdt DM i Skills, og med 42.000 besøgende slog mesterskabet publikumsrekord for DM i Skills. Knap 30.000 besøgte konkurrencen sidste år. Målet med mesterskabet er at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolen. De knap 280 deltagere fra 48 fag ved DM i Skills 2014 levendegør det budskab.

29 fag var med i selve konkurrencen - resten af fagene var til mesterskabet som demonstrationsfag. DM i Skills 2015 bliver holdt i Bella Center i København den 8.-10. januar med Region Hovedstaden og Københavns Kommune som værter.

Artiklen er en del af temaet DM i Skills.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079