Danfoss tildeles pris i Rusland
Den 7. juli, 2005, modtog Danfoss' byggeplads i Moskva den ene af to priser ved navn "Incident & Injury Free (IIF) Awards 2005" for bedste overholdelse af...
Firmaet, der leder projektet, hedder Bovis Lend Lease International Limited, og byggeselskabet er det russiske PSO13. Bovis Lend Lease opererer med ISO 2001, der foreskriver en meget høj grad af sikkerhed på arbejdspladsen, og som var et meget nyt og krævende system for PSO13.
Hos Danfoss Moskva blev projektet understøttet af en sygeplejerske fra bedriftssundhedstjenesten, som sikrede gode arbejdsbetingelser på byggepladsen.
I løbet af det forgangne år har sikkerhedskommissionen gennemgået samtlige 16 Bovis Lend Lease- byggeprojekter i Rusland, hvilket totalt løber op i cirka 9 milliarder kroner.
Som et resultat af udvælgelsen, der blev organiseret af "Safety Leadership Meeting" blev Danfoss udpeget som det bedste projekt i kategorien "Commitment to IIF", og PSO13 blev udpeget som dette års bedste entreprenør.
- Vi er meget glade for, at vores engagement og anstrengelser for at højne sikkerheden for de mennesker, der arbejder for Danfoss, er blevet påskønnet, siger Leif Simonsen, General Manager, Danfoss Rusland.
Kilde: Danfoss