23948sdkhjf

Over 100 dage uden ulykker ved De Hængende Haver

Byggeriet i Carlsberg Byens byggeafsnit 8 skrider planmæssigt frem. Den 16. januar kunne NCC fejre 100 dage uden arbejdsulykker med fravær.
I starten af december blev de første elementer rejst i byggeafsnit 8, det sydøstlige hjørne i Carlsberg Byen. I øjeblikket skrider arbejdet så frem som planlagt.

Læs mere: Første elementer rejst i Carlsberg Byens sydøstlige hjørne.

Der er nu gang i udførelse af den indvendige kloak under bygningerne, et arbejde der ventes afsluttet i starten af februar. Det fremgår af Carlsbergbyen.dk.

Støbning af de sidste fundamenter under Hovedgaden, Warehouse, Karrébygningen og pladserne er også i gang, og i løbet af januar fortsættes med støbning af fundamenter og bundpladen under Tårnet.

Konturerne af den fremtidige parkeringskælder er også tydelige, og miljøsaneringen af den fredede bygning ”De Hængende Haver” er påbegyndt, så bygningen fra 1969 kan bringes op til gældende standarder.

Positiv milepæl
Den 16. januar rundede projektet så en milepæl, idet NCC kunne fejre 100 dage uden arbejdsulykker med fravær. Den glædelige begivenhed blev fejret på behørig vis med kaffe og kage til alle - og der blev pænt spist op.

Fakta - Byggeafsnit 8
Byggeafsnit 8 skal indeholde ca. 82.000 m² byggeri – heraf ca. 4.900 m² ombygning og resten nybyggeri. Bygningerne indeholder uddannelsesinstitution, detailhandel, erhverv og boliger, samt parkeringskælder med ca. 370 parkeringspladser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08