Kulør og individualitet på gulvet
Vinylgulve med farver og individuelle mønstre er i høj grad med til at give et lokale stemning og personlighed...
Derfor er Optima et meget populært vælg i bl.a. offentlige bygninger, kontorlandskaber og butikker. Og med de 16 nye farver, som netop er blevet lanceret i Optima serien, er der nu 30 forskellige farver at vælge imellem alt efter, om lokalet skal have et elegant, klassisk look, et kulørt, festligt look eller et moderne og trendy look.
Blandt de nye nuancer er retro-inspirerede farver som lime, tobak, citron, chili, orange, tulipan lilla, azur og pistacie. Derudover er de mere neutrale farver i serien blevet suppleret med yderligere beige toner såsom sand og kaki. Den meget populære grå skala er endvidere udvidet med nye hvide og grå toner.
Optima kan fejre 20 års jubilæum, og blev allerede ved lanceringen anset for at være trendsættende pga. brugen af specielle farvepigmenter og granulat af transparent plast, der giver en flot dybdevirkning til gulvets mønstre og farver.
Gulvet er endvidere kendt for sin slidstyrke, som skyldes brugen af ekstrem slidstærk vinyl, der er gennemfarvet, så mønstre og farver forbliver intakte selv efter lang tids slid. Det gør gulvet ideelt til lokaler med megen aktivitet og stærk trafik.
At Optima er meget rengøringsvenligt, har også været en vigtig del af succesen. Gulvet er overfladeforstærket med polyurethan (PUR), der gør det nemt at holde rent, idet PUR lukker gulvets porer for skidt og snavs. Derfor kræver Optima kun rengøring med et minimum af vand uden skrappe rengøringsmidler.Optima er et iQ-gulv (Intelligent Quality), som er en fællesbetegnelse for Tarketts homogene vinylgulve, der er karakteriseret ved høj råvarekvalitet, gode rengøringsegenskaber, intet behov for voks eller polish og markedets laveste livscyklusomkostninger. Det betyder, at gulvet holder sig smukt i hele sin levetid.
Kilde: Tarkett