23948sdkhjf

Sikkerhed på mange sprog

Fælles sikkerhedsregler for mange nationaliteter har stået højt på dagsordenen under opførslen af Europas største forbrændingsanlæg...
Fælles sikkerhedsregler for mange nationaliteter har stået højt på dagsordenen under opførslen af Europas største forbrændingsanlæg.

I tre år har det netop indviede forbrændingsanlæg, Anlæg 6, hos IS Vestforbrænding været en international byggeplads med underleverandører fra Danmark, Belgien, Tyskland og Portugal. Det samlede anlæg har kostet ca. 700 mio. kr. og igennemsnit beskæftiget 100 mand.

Høj sikkerhed på arbejdspladsen har været et ufravigeligt krav fra bygherren IS Vestforbrænding allerede fra starten. Carl Bro Gruppen har været byggeleder og ansvarlig for sikkerheden gennem hele processen. Sikkerhedskoordinator Erling Petersen fra CarlBro Gruppen fortæller:

”Vi oplever i stigende grad, at danske byggepladser bliver internationale i takt med liberaliseringen af det europæiske arbejdsmarked. Det stiller nye krav til sikring af arbejdsmiljøet.” Han fortsætter:

”Derfor har vi arbejdet efter detaljerede planer og stram koordinering, motivering, kontrol og procedurer for sikkerhed. Det er nødvendigt, når mange nationaliteter med forskellig arbejdskultur og sprog er samlet om et stort og meget komplekst
byggeprojekt. Og det har også givet helt konkrete resultater, idet vi har oplevet meget få ulykker i løbet af de tre år, byggeprojektet har kørt.”

Fakta

IS Vestforbrændings nye ovn, Anlæg 6, blev indviet den 9. maj 2005.

Det nye forbrændingsanlæg er Europas største affaldsovn med en samlet kapacitet på 500.000 ton om året. Det svarer til:

en forbrændingskapacitet på 35 ton affald i timen
en el-produktion svarende til forbruget i 50.000 husstande
varmeproduktion, der kan dække 35.000 husstande

Kilde: Carl Bro

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078