23948sdkhjf

Intelligent hus

DBI er gået i gang med at etablere et såkaldt ”intelligent hus” til brug for undervisning om og demonstration af sikrings- og komfortudstyr mv. til bygninger...
DBI er gået i gang med at etablere et såkaldt ”intelligent hus” til brug for undervisning om og demonstration af sikrings- og komfortudstyr mv. til bygninger.

Huset indrettes i en tidligere lagerhal og kommer til at indeholde alle tænkelige former for udstyr inden for brandsikring, sikkerhed og security mv.

Idéen er, at bygnings- og sikringsfagfolk samt bygherrer og andre interesserede på ét samlet sted skal kunne se, få demonstreret og afprøve et varieret udbud af de forskellige former for sikringsudstyr og –anlæg.

For at vise, hvordan bygningsautomatikken kan integreres, vil der også blive installeret andre former for bygningsautomatik, som for eksempel komfortanlæg mv.

- Vi har ryddet 600 m2, som vi har renoveret fra gulv til loft og forsynet med de basisinstallationer som el og vand m.v., der er brug for. En del af arealet bliver indrettet til undervisningsformål, derudover bliver der en stor demonstrations- og prøvningsdel og endelig bliver der mulighed for, at branchens leverandører kan blive repræsenteret på enkelte udstillingsstande, fortæller Bo Nygaard Sørensen, DBI, som har ansvar for opbygningen af Det Intelligente Hus.

Samarbejde med leverandører

For at få et så varieret udbud som muligt er DBI interesseret i at komme kontakt med leverandører af de forskellige former for sikringsudstyr samt bygningsautomatik og komfort.

Det er målet at kunne vise repræsentative eksempler på de forskellige typer anlæg, systemer og produkter inden for brand og sikring, og udstyret skal afspejle såvel kendte løsninger som fremtidens systemer.

Der opbygges sikringsmiljøer, som matcher Forsikring & Pensions sikringsniveauer for kontor/administration, detailhandel, produktion, lager m.v., og der etableres integrerede systemer og arbejdsstationer for ABA, AIA, ADK, ITV, ABDL og AVS.

Det forventes, at de nye faciliteter vil blive benyttet af forsikringsbranchen, installatører, byggeriets teknikere, leverandører af byggevarer, bygherrer og sikkerhedsansvarlige samt leverandører og brugere af brand- og sikringsudstyr.

Kilde: Teknologiportalen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14