Energiforbedringer står nederst på boligejernes ønskeseddel
Boligejere tøver med at investere i nye energivinduer, hulmursisolering og andre energiforbedringer af deres bolig. De vil nemlig hellere bruge pengene på...
Hvorfor gennemfører danske husejere ikke oplagte investeringer i energiforbedringer? For selvom investeringen ofte kan tjene sig hjem i løbet af få år gennem besparelser på varmeregningen, og dermed giver et bedre afkast end selv den bedste pensionsordning, så lader husejeren ofte være.
"Husejerne oplever ikke selv, at der er barrierer, som det er nødvendigt at overvinde. De fleste husejere er ret velorienterede om de tekniske og økonomiske løsninger, og som udgangspunkt er de positive overfor sagen. De befinder sig blot i en livssituation, hvor andre ting er vigtigere end energiforbrug og energibesparelser", siger Ole Michael Jensen.
Det er altså ikke direkte uvilje, som er årsagen til husejernes manglende lyst til at investere i energiforbedringer.
"I vores forbrugskultur, hvor vi i høj grad kommunikerer status og livsstil gennem forbrug, er det ikke nok, at der er en økonomiske gevinst forbundet med en investering. Der skal også helst være en symbol- eller statusgevinst", siger Ole Michael Jensen.
Og han mener, at det netop er det, der får mange husejere til at prioritere energiforbedringer lavt. Det tæller mere, hvis en energiforbedring kan ses. Det er fx tilfældet, når en udskiftning af vinduer fører til, at et gammelt hus genvinder sit originale udseende, eller når en tagisolering gennemføres samtidig med, at man alligevel skal lægge et nyt tegltag.
Ud over menneskelige barrierer peger Ole Michael Jensens undersøgelse på en række klassiske barrierer af økonomisk og administrativ art. Som en del af undersøgelsen har han gennemført interviews med konsulenter fra energimærkningsordningen. Disse interviews peger på en række problemer, men giver også gode ideer til, hvor myndighederne kan sætte ind, hvis de vil øge incitamentet til at investere i energiforbedringer.
Konsulenterne foreslår fx, at fjernvarmeværkerne skal ændre deres tarifpoltik, så den faste tilslutningsafgift kun kommer til at udgøre en mindre del af regningen. Andre forslag går på at ændre ejendomskatten, så den bliver afhængig af ejendommens energiklasse - helt som bilernes vægtafgift, der er afhængig af bilernes benzinforbrug. Der kun også gives skattefradrag for investeringer i energiforbedringer.
På det administrative plan foreslår energikonsulenterne, at man fra myndighedernes side i højere grad burde håndhæve reglerne på området, fx ved at udsende påmindelser og bøder til bygningsejere, som ikke efterlever loven om energimærkning. Samstemmende peger konsulenterne desuden på, at der bør gøres mere opmærksom på energimærkningsordningen gennem kampagner og reklamespots i tv.
Kilde: SBI
