23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Bygningsstyrelsen
Kristian Lyk-Jensen er blevet udnævnt til vicedirektør hos Bygningsstyrelsen.

Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed og bygherre, som har til opgave at opføre og udvide statslige institutioner som fx universiteter, politiet, domstolen og ministerier.

Dansk Miljørådgivning A/S
Hans-Henrik Clausen er blevet ansat som projektchef hos Dansk Miljørådgivning A/S (kilde: Børsen).

Dansk Miljørådgivning A/S er et rådgivende ingeniørfirma, der blandt andet udfører miljø- og geotekniske undersøgelser.

DI Handel
Susanne Ingemann, Helle Dahlgren Skov og Jens Rønn Olesen er indtrådt i bestyrelsen hos DI Handel.

DI Handel er en brancheorganisation for handelsvirksomheder.

Dyrup A/S
Ramaprasad Vadlamannati er indtrådt som bestyrelsesformand hos Dyrup A/S i stedet for Gregory Alan Molyneux, der dog forbliver i bestyrelsen (kilde: BIQ.dk).

Dyrup A/S producerer maling og træbeskyttelse.

H. Skjøde Knudsen A/S
Leif Anders Olsen er indtrådt i bestyrelsen hos H. Skjøde Knudsen A/S (kilde: Børsen).

H. Skjøde Knudsen A/S er en entreprenørvirksomhed, hvis aktiviteter omfatter udførelse af hoved- og totalentrepriser for erhvervsliv, dagligvare- og detailhandel, dansk landbrug samt offentlige institutioner og almennyttige boligselskaber.

Jönsson Entreprise A/S
Jensen Holding ApS (51 procent) har sammen med tidligere direktør i Jönsson A/S, Robert Mayer og Thomas Normann (49 procent) stiftet selskabet ovenpå Jönssons konkurs.

Robert Mayer er direktør i virksomheden, der starter ud med 10 ansatte.

Læs også: Jönsson genopstår efter konkurs

Klimadan A/S
Søren Norman Andersen er pr. 1. januar 2014 ny administrerende direktør i Klimadan A/S. Han kommer fra en stilling som administrerende direktør i Genvex A/S.

Klimadan producerer og installerer varmepumper.

Læs mere: Varmepumpe-installatør får ny direktør .

LS Stålmontage ApS
Kaare Vagner har via sit selskab Strandøre Invest overtaget ejerskabet af LS Stålmontage efter Lasse Schrøder. Han er samtidig indtrådt som bestyrelsesformand.

LS Stålmontage løser stålkonstruktions- og montageopgaver.

Monier A/S
Georg Alfons Harrasser, Italien, er indtrådt i bestyrelsen hos Monier A/S i stedet for Ingrid Margareta Söderström, Sverige (kilde: Børsen).

Monier A/S er leverandør af tagløsninger i beton og tegl.

MT Højgaard
Mark Jakobsen er blevet ansat som kundechef hos MT Højgaard med ansvar for salg af bygge- og anlægsopgaver inden for alle kundesegmenter i Nordjylland.

Læs også: Ny kundechef i MT Højgaard

NCC Roads A/S
Thomas Rask Jensen træder tilbage som administrerende direktør for NCC Roads A/S for i stedet at involvere sig mere i den overordnede strategiske udvikling af NCC Roads i Norden.

NCC Roads er en del af NCC Danmark, som desuden består af forretningsområderne NCC Construction, NCC Property Development og NCC Bolig.

Norisol A/S
Carsten Hoeck er tiltrådt som koncernchef for Norisol A/S i stedet for Peter Stenderup Jensen.

Læs også: Ny koncernchef i Norisol

Rambøll
Lars Krog Christensen er blevet ansat som senior chefkonsulent hos Rambøll.

Samtidig er Marianne Bondo Hoff blevet udnævnt til afdelingsleder for en nyoprettet afdeling for Geoteknik hos Rambøll i Århus (kilde: Børsen).

Rambøll leverer rådgivning og løsninger indenfor infrastruktur, telekommunikation, miljørigtig projektering, fjernvarme samt vandforsyning.

Still Danmark A/S
Reke Salievski er blevet udnævnt til administrerende direktør hos Still Danmark A/S i stedet for Gerner Hoppe (kilde: Børsen).

Still Danmark A/S er leverandør af gaffeltrucks, el-ladvogne og -trækkere samt de intralogistiksystemer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079