23948sdkhjf

Indeklimakoncern samler aktiviteter på Fyn

For at styrke aktiviteterne på Fyn har indeklimakoncernen GK Danmark pr. 1. januar samlet de større entrepriseprojekter for ventilation i en afdeling - Odense/Slagelse entreprise.
Afdelingen har allerede gang i en række spændende projekter på Fyn. Blandet andet Stalla Maris – hotel i Svenborg, CA Arena – Odenses nye cykelarena, Påfuglen – aktivitets- og produktionskøkken i Nyborg. Det oplyser GK Danmark i en pressemeddelelse.

I spidsen for GK Danmarks nye afdeling står Jacob Schaap Christensen. Han er uddannet ingeniør fra Odense Teknikum med speciale i ventilation og indeklima samt efterfølgende lederuddannelse. Jacob Schaap Christensen har været ansat i GK Danmark siden 2005 og har stor erfaring i ledelse samt tilbudsberegning, projektering, design og dimensionering af ventilationsanlæg.

Andre opgaver samlet i en afdeling
Samtidig har GK Danmark samlet alle serviceaktiviteter samt mindre entrepriseprojekter i form af ombygning og renovering af eksisterende bygninger inklusive energirenovering af bygninger på Fyn i en afdeling med Lars Sjørring i spidsen.

Lars Sjørring er uddannet el-installatør og havde i perioden fra 1994 til 2004 eget ventilationsfirma. I 2004 solgte han sit firma til GK Danmark og har siden været ansat i afdelingen på Fyn.

Af større opgaver i afdelingen lige nu kan nævnes Grand Hotel i Odense, mange opgaver for kommuner blandt andet en del skoler samt energirenovering ved Carlsberg i Fredericia.

- Både Jacob Schaap Christensen og Lars Sjørring er kendte ansigter i det fynske og kommer til at stå i spidse for nogle stærke teams. Målet er at opnå en mere målrettet og effektiv betjening af vore kunder på Fyn. Dette ruster samtidig GK til de kommende spændende projekter på Fyn, skriver firmaet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158