23948sdkhjf

Fagre Nye By - udstilling på Dansk Arkitektur Center

Københavns gamle bydele ændrer udtryk og får ny identitet, og helt nye byområder skyder op og tages i brug. Men hvordan sikres det at de nye...
Københavns gamle bydele ændrer udtryk og får ny identitet, og helt nye byområder skyder op og tages i brug. Men hvordan sikres det at de nye bydele bliver attraktive og positive tilskud til den eksisterende by?

- En af udfordringerne ligger i at blive bedre til at håndtere byens mange offentlige rum, som de levnende organismer, de bør være. Det er vigtigt at skabe steder i byen, hvor vidt forskellige mennesker har lyst til at mødes, og hvor man har plads til at udfolde livet i byen - det, som skaber livskvalitet i et område”, siger adm. direktør Flemming Borreskov fra Fonden Realdania. Realdania er initiativtager til Fagre nye By i samarbejde med Ørestadsselskabet og Københavns Havn.

Udstillingen

Dansk Arkitektur Center (DAC) har udformet det visuelle debatoplæg FAGRE NYE BY, der med fokus på Ørestad og Nordhavn giver konkrete eksempler på, hvordan man i dag søger at planlægge ny by, så områderne bliver så dynamiske og tiltrækkende som muligt.

Med FAGRE NYE BY præsenteres de visioner og udfordringer, vi står overfor ved udviklingen af København. Udstillingen præsenterer baggrunden for Ørestaden og en række af de udviklings- og planlægningsværktøjer, der har været anvendt i her og i Københavns Havn.

Udstillingen består af 4 udstillingselementer:

1. Introduktionsguide til udstillingen
2. Film om baggrunden for udvikling af Ørestaden og Københavns Havn
3. Historien om Ørestaden
4. Nordhavnen – Århusgade området

Tværfaglighed

FAGRE NYE BY viser også nogle af de værktøjer, der er blevet brugt i forbindelse med udviklingen af Ørestad. Et eksempel på en arbejdsmetode er de parallelopdrag, som er blevet til på initiativ af Copenhagen X.

Et andet eksempel er de byrumsanalyser, der er udviklet af Gehl Architects. Her tager man udgangspunkt i, hvordan særlige forhold for skygge, sol, læ og vind gør en velkendt plads som Skt. Hans Torv rar at opholde sig på - og hvad der gør, at folk andre steder søger væk.

Gratis adgang. T.o.m. den 21. august. Mandag-søndag 10-17.

Kilde: Konstruktør Foreningen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068