23948sdkhjf

Herning Gymnasium får bedre rammer

Herning Gymnasium skal udvides, og det betyder blandt andet, at kommende elever får meget bedre rammer til undervisningen...
Herning Gymnasium skal udvides, og det betyder blandt andet, at kommende elever får meget bedre rammer til undervisningen.

De allerførste studenter, Astrid Riis Damgaard og Janni Møller Madsen gik omtrent direkte fra eksamensbordet til deres første opgave ude i virkeligheden. Sammen med gymnasiets rektor, Søren Brøndum tog de første spadestik til udvidelsen.

Baggrunden for udvidelsen er den nye gymnasiereform, som træder i kraft den 1. august i år, men også det stigende antal gymnasieelever, som ventes i de kommende år. Allerede nu er der pladsmangel på Herning Gymnasium.

- Kravene til undervisningen og pædagogikken har ændret sig meget, og i vores nuværende lokaler kan vi ikke levere en varieret undervisning med plads til både klasseundervisning, gruppearbejde og edb som arbejdsredskab, siger Søren Brøndum, rektor på Herning Gymnasium.

Den nye gymnasiereform betyder blandt andet, at undervisningen skal foregå i moduler på 90 minutter uden pause, og det kræver flere former for undervisning i løbet af hvert enkelt modul.

- Udvidelsen af gymnasiet er på 2800 kvadratmeter og ventes færdig 1. januar 2006. MT Højgaard har entreprisen på råhuset, som bl.a. omfatter nedbrydning, jord-, kloak-, mure-, beton- og stålarbejder. Den samlede byggesum er på 38 mio. kr., oplyser afdelingsleder Lars Raabjerg Didriksen, MT Højgaard i Herning.

Arkitektfirmaet C.F. Møller i Århus har tegnet stålbygningen, hvis high-tech stil både er kontrast til og passer sammen med de eksisterende hvide bygninger.

Kilde: MT Højgaard

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079