23948sdkhjf

Virker med gulerod og stok

En pose penge i hånden hvis byggeriet er færdigt før tid. Sådan lød meldingen fra...
En pose penge i hånden hvis byggeriet er færdigt før tid. Sådan lød meldingen fra Forsvarets Bygningstjeneste til de udførende parter, da man gik i gang med at opføre et nyt hoveddepot for flyvevåbnet i Skrydstrup.

Og efterfølgende har det kunne konstateres, at bygningstjenesten fik opfyldt sit ønske. Hoveddepotet stod klar til at blive taget i brug tidligere end planlagt.

Opførelsen af hoveddepotet i Skrydstrup er et af eksemplerne i et nyt idekatalog med forskellige incitamentsmodeller og bonusordninger.

Idekataloget beskriver, hvordan de forskellige incitaments- og bonusordninger kan skrues sammen, og hvornår de kan bruges med fordel.

Idekataloget kan bruges af bygherrer, der kan blive inspireret og finde den incitamentsmodel eller bonusordning, som passer bedst til det aktuelle byggeri.

Formålet er, at påvirke parternes adfærd ved at etablere fælles økonomiske interesser. Med forskellige typer af incitamenter og bonus kan bygherren motivere til at økonomi, kvalitet og tid overholdes under byggeprocessen.

Det har man bl.a. gjort ved at indføre besparelsesbonus, tidsbonus og en sikkerhedsbonus under opførelsen af DR Byen.

Mens bygherren under opførelsen af Limfjordskollegiet, stillede i udsigt, at de udførende parter ville få udbetalt et evt. mindreforbrug i forhold til det afsatte budget for byggeriet.

Idekataloget er blevet til i Netværket Bygherrer skaber værdier og samler erfaringerne fra i alt syv forsøgsbyggerier, hvor der er blevet bygget med partnering og gjort forsøg med forskellige incitaments- og bonusmodeller.

Kilde: Erhvervs- og byggestyrelsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079