23948sdkhjf

Ny station nord for Køge

Banedanmark, Køge Kommune og DSB udskriver projektkonkurrence.
I forbindelse med anlæggelsen af den første højhastighedsbane i Danmark, fra København over Køge til Ringsted, skal der anlægges en ny station nord for Køge.

Stationen skal binde den nye bane sammen med Køge Bugt S-banen, og derfor udskrives ultimo februar en indbudt projektkonkurrence med forudgående prækvalifikation.

Stationen udgøres af en lukket gangbro over bane og motorvej samt et parkeringsanlæg med plads til op til 2.700 biler. Planen er, at stationen i en senere fase skal kunne udvides med yderligere faciliteter til stationsformål. Hele anlægget skal udgøre en attraktiv og velfungerende trafikmaskine, som gerne må sætte nye standarder for fremtidens 'Parker og Rejs'-anlæg.

Konkurrenceopgaven består af tre dele, hvor den ene del er en basisbro på ca. 200 m i længden og ca. 6,5 m i bredden samt et basis Parker og Rejs-anlæg med plads til 900 biler. Den anden del er et forslag til en udvidet visionsmodel, og den tredje del er forslag til forskellige tilvalgsmuligheder såsom rullefortove og eskalatorer.

Banedanmark er bygherre på brodelen, mens Køge Kommune står som bygherre for Parker og Rejs-delen. Udskriverne sigter imod at udpege én vinder, der skal stå for begge opgaver. Udskriverne forbeholder sig dog retten til at kunne udpege to vindere, der tildeles henholdsvis brodelen og Parker og Rejs-delen.

Fire deltagere prækvalificeres til konkurrencen, der udskrives af Banedanmark, Køge Kommune og DSB. Fristen er den 3. februar 2014 kl. 12:00.

Arkitektforeningen er rådgiver igennem hele konkurrenceforløbet.

Kilde: Arkitektforeningen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078