Opgradering af Værløse bymidte
En mere åben adgang til Værløse Station, en opgradering af Scenetorvet og en ny legeplads er blandt de nye tiltag, der i disse dage bliver gjort færdig i Bymidten i Værløse.
Først og fremmest er der sket en opgradering af Scenetorvet, hvor en 14 meter lang bænk sammen med den nydesignede legeplads danner en skulpturel helhed. De to populære legeredskaber piratskibet og cykelkarrusellen er genbrugt. Legepladsen er udformet som et børnevenligt bakkelandskab med blød gummibelægning og to indlagte trampoliner.
Ny trappe mod stationen
Gang- og cykelforbindelsen fra Bymidten til Værløse Station er blevet gjort enklere med en åbning i muren, et nyt trappeanlæg og plads til flere blomster. På Kulturtorvet ved Værløse Bio og Galaksen er der også etableret nye blomsterbede med plads stauder, blomster og høje prydgræsser.

Arkitekt Torben Høj fra Furesø Kommune, der har designet legepladsen, oplyser, at den lange og bredde bænk er produceret i Holland af galvaniseret stål og FSC-mærket tropisk træ. Bænken er meget solid og kan både benyttes som siddebænk og som ståplatform ved arrangementer på scenen.