23948sdkhjf

Kommunikationen omkring Musikkens Hus i Aalborg bør styrkes

Fonden Realdania har givet tilsagn om i alt 60 mio. kr. til Musikkens Hus med det formål at højne projektets arkitektoniske kvalitet...
Fonden Realdania har givet tilsagn om i alt 60 mio. kr. til Musikkens Hus med det formål at højne projektets arkitektoniske kvalitet.

Projektet til Musikkens Hus tilfredsstiller de krav Fonden Realdania stiller til proces og arkitektonisk kvalitet, men de store kvaliteter projektet har – og den proces det er inde i - er ikke formidlet til offentligheden på tilfredsstillende måde.

Derfor foreslår Realdania nu, at kommunikationsindsatsen styrkes og placeres centralt i forhold til styregruppen med sigte på at orientere offentligheden om alle relevante aktiviteter i projektet.

Realdania har sæde i styregruppen, og med udgangspunkt heri udtaler direktør Hans Peter Svendler fra Realdania sig om projektet:

”Vi ærgrer os over, at der opstår blæst omkring problemer, vi ikke mener er der. Projektet har gennem detaljeringen i det sidste års tid udviklet sig yderst positivt. Det arkitektoniske koncept og byggeriets funktionalitet er styrket. Om end det er i det små.

For der er ikke foretaget større ændringer i hverken funktionalitet eller arkitektonisk koncept - projektet er således overordnet helt det samme, som det, der blev vedtaget og præsenteret for offentligheden sidste sommer.

Nu er det bare teknisk meget mere præciseret og i den forbindelse er det samtidigt blevet kvalificeret. Hele processen er indtil nu forløbet som den skal, og dialogen mellem styregruppen og arkitekterne fra Coop Himmelb(l)au har været fuldt tilfredsstillende vedrørende projektudformningen.

Til gengæld kan jeg se – og høre – at offentligheden ikke føler sig tilstrækkeligt informeret. Og det bør vi gøre noget ved. Musikkens Hus skal jo ikke være styregruppens hus, men borgernes, brugernes og alle nordjyders hus”.

Realdania håber, at en stærk og fokuseret kommunikationsindsats vil give offentligheden en langt større forståelse for projektets kvaliteter og dets meget store potentielle betydning for hele Nordjylland.

Samtidig gør Realdania opmærksom på, at et så stort byggeprojekt altid tilrettelægges i faser og med milepæle, hvor ikke alt kan vendes, drejes og offentliggøres undervejs. ”Nu venter vi bare spændt på resultatet af licitationen”, slutter Hans Peter Svendler.

Kilde: fonden Realdania

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11