23948sdkhjf

50 initiativer skal stoppe ulykker i byggeriet

Centrale aktører i byggeriet blevet enige om en ny handleplan, der skal sætte en stopper for de mange ulykker.
Ansatte i byggeriet har næsten dobbelt så stor risiko for at komme ud for en alvorlig arbejdsulykke som andre. Derfor er de centrale aktører inden for byggeriet blevet enige om en ny handleplan, der skal sætte en stopper for de mange ulykker.

Med 50 konkrete initiativer bliver der nu sat ind for at forbedre sikkerheden, så færre kommer til skade på landets byggepladser. Initiativerne mod arbejdsulykker har særligt fokus på at forbedre planlægningen fra bygherrens og entreprenørens side og at styrke sikkerheden i selve udførelsen af arbejdet.

- Det er en ambitiøs plan, der skal gøre det sikkert at arbejde i byggeriet. Vi skal bygge på sikkerhed i branchen, og alle skal stramme op. Mester, svende og lærlinge skal løbende tale om sikkerhed i firmaet og på byggepladsen. Og bygherrer og rådgivere skal løfte deres ansvar for sikkerheden, siger formanden for BAT’s arbejdsmiljøudvalg, Jørn Erik Nielsen, der ser handleplanen som en ny begyndelse.

Delbrancher i fokus
Handleplanens 50 initiativer er fordelt over seks tværgående temaer, et tema om bygherrer og rådgivere samt fem brancherettede indsatser målrettet vvs-installatører, el-installatører, malere, murere samt tømrere og snedkere. Herudover er der enighed imellem 3F og Dansk Byggeri om at gennemføre en indsats over for en række øvrige delbrancher.

- Som arbejdsgivere har vi den holdning, at sikkerheden og arbejdsmiljøet på byggepladserne er ligeså vigtigt som kvalitet og effektivitet. Det gør vi ud fra en grundholdning om, at de fire ting hænger uløseligt sammen og er hinandens forudsætninger, siger direktør for Dansk Byggeri, Peter Stenholm.

Handleplanen udspringer af finanslovsaftalen for 2013, hvor regeringen og Enhedslisten blev enige om at gøre en indsats for at nedbringe antallet af ulykker i byggeriet. I den forbindelse fik arbejdsmarkedets parter, Arbejdstilsynet og bygherrerne, de rådgivende ingeniører og arkitekter til opgave at udarbejde en handleplan mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen. Initiativerne vil nu blive udmøntet i tæt samarbejde mellem aktørerne.

Find hele den 75 sider lange handlingsplan; ”Sikkerhed hver dag – knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker” på Arbejdstilsynets hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078