23948sdkhjf

”Den transparente klit”

Danmarks nye ferieby, Seawest, får utraditionel hovedbygning, hvorfra der er udsigt over Ringkøbing Fjord og Vesterhavet...
Danmarks nye ferieby, Seawest, får utraditionel hovedbygning, hvorfra der er udsigt over Ringkøbing Fjord og Vesterhavet.

Mens de første boliger i Danmarks nye ferieby, Seawest, ved Nr. Nebel er ved at blive taget i brug, er MT Højgaard i Esbjerg gået i gang med projekteringen af den 9000 kvadratmeter store hovedbygning ”Den transparente klit”.

MT Højgaards del af det samlede projekt beløber sig til knap 70 mio. kr. Hele byggeriet skal stå klar til sommerferiesæsonen 2006.

”Den transparente klit”, der er tegnet af arkitekt Flemming Bay Jørgensens tegnestue i Ringkøbing, opbygges som en spiral, der starter i terrænhøjde og slutter 16 meter oppe.

Taget dækkes med græs og der udføres brolagte stier og reposer. Derved bliver tagfladen en væsentlig del af centrets samlede rekreative område.

Græstørvene og de sandfarvede glaspartier vil få bygningen til et fremstå som et arkitektonisk, landskabsmæssigt og oplevelsesmæssigt nyskabende byggeri.

Fra toppen af ”klitten” vil der være udsigt over Ringkøbing Fjord og ud mod Vesterhavet. Fuldt udbygget vil Seawest indeholde 300 attraktive boliger. Halvdelen af ejendommene er solgt.

De første 38 tages i brug i disse dage. Hele byen ventes fuldt udbygget i 2006, og vil kunne betegnes som vestkystens svar på Lalandia på Lolland.

”Den transparente klit” skal indeholde subtropisk vandland, sauna-landskab, wellness faciliteter, fitness center, solcenter, butikker, restauranter, cafeer og baner til bl.a. badminton og squash.

Kilde: MT Højgaard

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11