Bedre og hurtigere gulvinformationer
Mere end 250 af gulvbranchens leverandør- og gulventreprenørvirksomheder er organiseret i...
På rådets seneste generalforsamling vedtog man at øge og udvikle det fagtekniske samarbejde mellem branchens leverandører af gulvprodukter og gulventreprenørerne.
Det sker bl.a. gennem Gulvfakta, som er branchens fagtekniske vejledning i at lægge og behandle gulve.
Ideen med Gulvfakta er at give gode råd og anvisninger i forbindelse med valg af gulvbelægninger og konstruktioner til konkrete formål, hvad enten der er tale om nybyggeri eller renovering.
Samtidig gives der i Gulvfakta anvisninger på korrekt rengøring, med henblik på at sikre gulvbelægninger og konstruktioner optimal levetid og anvendelsesmuligheder.
I løbet af det kommende år skal de tekniske informationer opdateres hurtigere og nye lægningsmetoder skal hurtigere i anvendelse i branchen.
Fra den 1. juli bliver eventuelle klager over gulvarbejder behandlet i Byggeriets Ankenævn.
Indtil videre vil GSOs Garantiordningen blive opretholdt som selvstændig garantiordning, som alle medlemmer af GSO er omfattet af, men på sigt er det målet at GSOs egen Garantiordning for gulve lægges ind i BYGGARANTI.
BYGGARANTI sikrer at en forbruger får dækket relevante omkostninger hvis Byggeriet ankenævn har givet dem medhold i en klage. Alle forbrugere kan få prøvet spørgsmål om et arbejdes kvalitet og pris i Byggeriets Ankenævn, når klagen vedrører et arbejde, hvor den samlede entreprisesum ikke overstiger kr. 1.000.000,- inkl. moms. Dansk Byggeris medlemmer er forpligtede til at efterleve nævnets afgørelser.
Kilde: Pressemeddelelse fra GSOs generalforsamling.