23948sdkhjf

Skanska igang med de næste 173 boliger

Bygge- og teknikborgmester Søren Pind var med, da Skanska fredag, den 27. maj havde rejsegilde på tredje etape af byggeriet...
Tredje etape består af to boligblokke i fem etager med i alt 81 lejligheder i et grønt område lige ud til Øresund. Ud mod stranden har byggeriet en ekstra etage med en stor, flot penthouselejlighed.

Boligerne varierer i størrelse fra 76 m2 til cirka 153 m2 og er attraktive for mange familier. De får en rummelig bolig omkranset af grønt og det nye spændende strandparksområde lige ud til Øresund. Samtidig har de fordel af en hurtig og frekvent forbindelse til Københavns Centrum med Metroen.

- Interessen for de nye boliger på Amagers nye strandpromenade er stor. Alle lejligheder i de tre første etaper er solgt. Tredje etape med indflytning i omkring årsskiftet 2005/2006.

-Derfor er Skanska allerede klar til at gå i jorden med etape 4 og 5 med i alt 173 boliger. Det er mange på en gang, men vi kan tilrettelægge byggeriet rationelt og vi kan gøre vores til at glæde de mange interesserede. Boligerne er fordelt på fire blokke, hver med fem etager og tre penthouselejligheder, og indflytning forventes i (perioden) sensommeren og vinteren 2006, siger projektudviklingschef Kai Folmer Nielsen.

Bygge- og teknikborgmester Søren Pind glædede sig sammen med Skanska over de mange nye boliger og den nye strandpark, som badegæster allerede kan tage i brug i juni. Den officielle invielse er i august, men Københavns Kommune åbner en del af stranden, så københavnerne kan få glæde af strand og vand hele sommeren.
Søren Pind flankeret af (tv)Skanskas adm. direktør Klaus Steen Mortensen og th. direktør Kent Jönsson.
Hele projektet omfatter ca. 550 boliger.

Københavns Kommune har gennem lokalplanen blandt andet sikret, at bebyggelsen skal fremstå i en åben parkbebyggelse med grønne stisystemer for gående og cyklister.

Kommunen har endvidere ønsket, at der etableres større boliger med henblik på, at bydelen kan tiltrække børnefamilier, og de kommende beboere er da også dels nystiftede familier, men også dem der skifter parcelhuset ud med sundudsigt og vedligeholdelsesvenlige boliger.

Arkitektoniske kvaliteter

Arkitekt og landskabsarkitekt har udformet en grøn plan for området, som skaber en god atmosfære med lys og luft. Stuelejlighederne vil opleve det nærmest som at have en stor have uden for vinduerne.

Boligerne er tegnet af arkitektfirmaet Vilh. Lauritzen, der har valgt gedigne materialer, der er lette at vedligeholde, og som kun bliver smukkere med årene. Byggeriet opføres i gule, blødstrøgne murstensten. Vinduer og altan- og terrassedøre udføres i mahogni, der sammen med zinkinddækningerne sender et varmt, maritimt signal.

Indvendigt holdes byggeriet i lyse farver med malede vægge og lofter, og i lejlighederne lægges parketgulve overalt. Trapper og reposer udføres i mørkt terrazzobelægning og malet stål.

Kilde: Skanska

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078