23948sdkhjf

HHM overtager Sejer Meldgaard

Hillerød-entreprenøren styrker aktiviteterne inden for jord-, kloak-, beton- og anlægsarbejder med overtagelse af driftsaktiver og samtlige 20 medarbejdere fra Sejer Meldgaard A/S.
Med virkning fra 1. januar 2014 har HHM A/S overtaget Sejer Meldgaard, der fortsætter som selvstændigt forretningsområde i HHM-koncernen under eget navn.

Overdragelsen er gennemført med udgangspunkt i et nært samarbejde inden for de seneste år. HHM har ønsket at styrke sine kompetencer inden for jord-, kloak-, beton- og anlægsarbejde, mens Sejer Meldgaard har set perspektiver i at blive en del af et større firma.

- Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes at overtage aktiverne og medarbejderne i Sejer Meldgaard A/S, som vi kender som et firma med et højt fagligt niveau og dygtige medarbejdere. Ved etableringen af det nye forretningsområde Sejer Meldgaard er HHM blevet en betydelig aktør inden for kloak- og betonarbejder på det nordsjællandske marked og ser frem til at kunne servicere kunderne inden for området, siger HHM-direktør Svend Pedersen.

Han fortæller, at det nye forretningsområde samlet vil få omkring 40 medarbejdere og have særligt fokus på de offentlige investeringer inden for renovering og etablering af nye kloakanlæg.

Meget at bidrage med
Sejer Meldgaard, stifter og indehaver af Sejer Meldgaard A/S, fortsætter under det nye ejerskab og ser, efter 41 år med eget entreprenørfirma, frem til at blive en værdsat del af HHM, hvor Thomas Meldgaard tiltræder som afdelingsleder:

- Jeg glæder mig meget til, og er meget sikker på, at de styrker, vores medarbejdere bringer med til HHM, kan være med til at skabe yderligere positive resultater. Både inden for HHM’s eksisterende arbejdsområder, men også med et øget fokus på nye opgavetyper, hvor vores kompetencer inden for jord-, kloak-, beton- og belægningsarbejde er vigtige, siger Thomas Meldgaard.

HHM beskæftiger cirka 200 medarbejdere og har en årlig omsætning på cirka 400 mio. kr. Virksomheden vandt i 2013 ArbejdsmiljøPrisen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078