23948sdkhjf

Slotte og middelalderborge bliver digitale frontløbere

Statens kulturejendomme – i alt 800.000 kvadratmeter – skal styres med byggeriets nye klassifikationssystem.
Eremitageslottet og middelalderborgen Koldinghus er blandt de 800.000 kvadratmeter slotte og kulturejendomme, der, som nogle af landets første, udstyres med ensartede rumnavne og rumkoder, der følger byggeriets nye klassifikationssystem CCS (cuneco classification system).

- Det er helt banalt. Når vi fx søger på ’møderum’, skal vi finde alle vores møderum og være sikre på, at folk ikke har kaldt dem noget andet. Korrekte arealer giver sikkerhed, når vi estimerer omkostninger, fx når vi kvalitetssikrer ejendomsskatter og kontrakter. Det er også vigtigt, når vi lejer arealer ud, for vi har forskellige takster for forskellige rumtyper, forklarer specialkonsulent i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Clars Danvold.

Han vurderer, at arbejdet med at digitalisere de gamle tegninger koster to årsværk, svarende til omkring 1 krone per kvadratmeter. At klassificere rummene med CCS udgør kun en lille del af det beløb.

Elzbieta Anna Balinska er arkitekt i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Hun sidder til daglig og klassificerer de mange kvadratmeter med CCS:

- Jeg gik i gang inden sommerferien og lærte hurtigt CCS at kende. Der er definitioner af de enkelte rumklasser, så det er relativt let at finde ud af, hvilken klasse jeg skal bruge hvornår, fortæller hun.

CCS bliver udviklet af en lang række af branchens virksomheder med et budget på 67 mio. kr. Rumklassifikation er blot én del af CCS. Systemet retter sig mod alle byggeriets parter. I øjeblikket kan landets virksomheder søge om gratis støtte til at implementere de dele af CCS, de kan bruge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078