23948sdkhjf

Tonstunge stålsøjler over muren

Midt i København er de første søjler til renoveringen af Tivolis 100 år gamle rutsjebane hejst ind over muren. En 32 meter høj kran stod for arbejdet – se videoen her.
Tivolis Rutsjebane, der i år runder 100 år, skal have sit oprindelige udseende tilbage. Et omfattende renoveringsarbejde til en pris af 35 millioner kroner blev skudt i gang mandag, hvor to første af i alt otte tonstunge stålsøjler blev hejst ind over muren.

- Operationen gik helt som planlagt og de tonstunge stålsøjler blev med millimeters nøjagtighed sat på plads på det nuværende flade bjerg på Rutschebanen. I morgen fortsætter vi med at hejse de øvrige stålsøjler ind over Tivolis mure og så begynder vi på at genopbygge bjergene, så vi kan præsentere Københavns nye bjergtinder fra den 10. april, siger pressechef i Tivoli, Torben Plank.

Rutschebanen i Tivoli, der er 625 meter lang, er én af verdens ældste trærutschebaner, som fortsat er i drift. Banen er opført i 1914 af tømrermester Valdemar Lebech, hvis efterkommere stadig driver nogle af Tivolis mange boder.

De otte stålsøjler, der hver er 13 meter lange og vejer mere end tre tons, bliver en del af skelettet til de to nye alpetinder på den gamle rutsjebane, hvor det ene bjerg bliver 26 meter højt. Udover at genopbygge rutsjebanens to oprindelige alpetinder, der frem til 1920’erne var forlystelsens vartegn, får banen også tilført et stort kunstigt vandfald på siden. Vandfaldet skal underbygge oplevelsen af at køre i bjergene. Derudover bliver der lavet en is-grotte samt en række andre forbedringer.

Det er arkitekt Søren Robert Lund, der, sammen med Havens egne arkitekter og scenografer fra udviklingsafdelingen, har haft til opgave at føre Rutschebanen tilbage til det oprindelige udseende samt at give banen et twist af noget nyt.

Rutschebanen skal stå klar til gæsterne den 10. april.


[flash][align]center[/align][width]560[/width][height]315[/height][address]http://www.youtube.com/v/TOLPOTEUPFc[/address][/flash]
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078