23948sdkhjf

Horsens bruger millioner på broretablering

En stålgitterbro fra 1899 genetableres på den gamle jernbane mellem Bryrup og Horsens, når dæmningen ved naturstien på strækningen fjernes.
Med 6,4 mio. kr. kan Horsens Kommune nu gå i gang med et enestående projekt i Gammelstrup tæt på Vestbirk.

Her graves en stålgitterbro fra 1899 fri af dæmningen ved naturstien på den gamle jernbane mellem Bryrup og Horsens. Broen, som skal benyttes af fodgængere og cyklister, overfladebehandles og males i takt med bortgravning af dæmningen.

Broen har været dækket med jord, siden dæmningen blev bygget i 1929 i forbindelse med udvidelse af jernbanens sporvidde. Dengang besluttede man at lade broen stå og dække den til.

Ifølge borgmester Peter Sørensen vil projektet både give området en stor attraktion, da broen med sine 15 meter menes at være blandt Nordeuropas højeste, samt bringe kommunen på forkant med klimaforandringer, idet hele Gudenåens vandføring nu kan passere. Formålet med projektet, der støttes økonomisk af Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug, og Fiskeri og EU, er således at skabe fri passage for fiskene i Gudenåen.

Frilægning og restaurering af broen samt fjernelse af dæmningen starter til april næste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078