23948sdkhjf

Grundfos åbner fabrik på russisk vækstmarked

Det russiske pumpemarked er i kolossal fremdrift – Grundfos havde sidste år en omsætningsfremgang på 40%...
Det russiske pumpemarked er i kolossal fremdrift – Grundfos havde sidste år en omsætningsfremgang på 40%.

En blanding af stærk økonomisk vækst, intensiv byggeaktivitet og omfattende behov for udskiftning og renovering af eksisterende pumpeanlæg er med til understøtte, at Grundfos i dag tager 10.000 kvm. produktionsfaciliteter ved Moskva i brug, for at forsyne det russiske marked direkte med effektive og energibesparende pumper.

Grundfos Moskva. År med rekordvækst

- Rusland er et af de hurtigst voksende markeder i verden for Grundfos – år for år stiger salget af Grundfos-pumper i landet med vækstrater på op til 40-50 procent. Og vi forventer, at den særdeles positive tendens fortsætter. Vores distributionskanaler har I nogen tid været under pres for at tilgodese markedets behov. Men vi har i 2004 investeret intensivt i at opbygge interne salgskompetencer og målrettede eksterne salgs- og distributionskanaler for at sikre professionel betjening af kunderne, fortæller Grundfos koncernchef Jens Jørgen Madsen.

Optimal leveringsevne sikret

- Samtidig vi vil gerne kvittere for den store interesse, der er for vores produkter ved at sikre vore kunder optimal leveringsevne. Det er derfor, vi har investeret i produktionsfaciliteter, lager og distributionscenter, og det er derfor, vi har sørget for masser af plads til udvidelser, når der i fremtiden skal etableres mere produktion i Rusland. Indledningsvis bliver fabrikken brugt til at samle og teste komponenter fra de øvrige Grundfos produktionsfaciliteter i Europa, det er imidlertid også planen at finde lokale leverandører, der skal indgå i forsyningskæden, forklarer Jens Jørgen Madsen.

Fokus på markedet

Grundfos kom ind på det daværende sovjetiske marked allerede i 1962 og i 1992 var koncernen klar til at åbne et repræsentationskontor. I 1998 åbnede Grundfos eget salgsselskab i Moskva, og koncernen har i dag en række regionale kontorer til at betjene det voksende antal russiske kunder.

Med fabriksåbningen i Rusland understreger Grundfos, at globaliseringen af produktionsfaciliteterne fortsætter for fuld kraft i 2005. Fabrikken i Rusland vil således sammen med fabriksåbninger i Kina og Indien betyde at Grundfos tager 55.000 m2 nye produktionsarealer i brug i år.

Kilde: Grundfos

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11