23948sdkhjf

Elbranchen har de mindst negative forventninger

Forbedrede udsigter for dansk økonomi er begyndt at smitte af på installationsbranchens forventninger til fremtiden.
Installationsbranchens forventninger til de kommende tre måneder inden for omsætning, beskæftigelse og tilbudspriser ved licitation var i december 2013 mindre negative end de seneste år under krisen. Det skriver Tekniq i en pressemeddelelse.

Den samme tendens gør sig gældende for hele bygge- og anlægsbranchen, hvor udbedringer efter de to efterårsstorme har været med til at løfte optimismen og aktiviteten.

Elbrnchen mindst negativ
Elbranchen er den af byggebrancherne, som har de mindst pessimistiske forventninger i december 2013. Det skyldes, at branchen ikke i samme grad er påvirket af sæsonsvingninger med faldende aktivitet om vinteren. Det er normalt, at elbranchen skiller sig ud om vinteren i forhold til den resterende del af bygge- og anlægsbranchen.

Elbranchen har positive forventninger til omsætningen i de kommende tre måneder, mens branchen forventer en negativ udvikling i både beskæftigelsen og tilbudspriser ved licitation.

På trods af at installationsbranchens forventninger er blevet mindre negative, er det for tidligt at erklære, at branchen er fri af krisens skygge, vurderer Tekniq i sin pressemeddelelse.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.161