23948sdkhjf

15 prækvalificerede til digital renovering

15 virksomheder i renoveringssektoren - fordelt på fire entreprenører og fem rådgiverteams - er nu blevet prækvalificerede til...
15 virksomheder i renoveringssektoren - fordelt på fire entreprenører og fem rådgiverteams - er nu blevet prækvalificerede til at deltage i udviklingsprojektet "Digital Projektplanlægning".

Virksomhederne får dermed mulighed for at deltage i udviklingsprogrammet og gennemføre en kompetenceopbygning, der kan gøre dem i stand til at levere digital projektplanlægning fra 2006.

Indsatsområdet Digital Projektplanlægning skal virkeliggøre en sammenhængende digitalisering af arbejdsprocesserne i forbindelse med bygningsrenovering - fra registrering og opmåling til digital licitation. Projektet gennemføres i 2005-2007 med sbs rådgivning A/S som projektleder.

De prækvalificerede arkitekter, ingeniører og entreprenører får mulighed for at arbejde med to forskellige teknologier til at etablere 3D-objektorienterede modeller til digital projektplanlægning. De to teknologier færdigudvikles af 2 konsortier med henholdsvis Landmålergården i Køge og SBi som projektledere.

Desuden vil holdene få mulighed for at afprøve teknologierne på konkrete byggeopgaver i 2006.Det første fælles planlægningsmøde for alle involverede virksomheder gennemføres den 2. juni.

Der er årligt op mod en halv milliard kroner at hente på samfundets investeringer i bygningsrenovering, hvis planlægning og projektering effektiviseres ved digitale teknologier, viser beregninger hos sbs.

Følgende virksomheder er prækvalificeret:

Rådgiverteams:

• Arkitektfirmaet C.F. Møller + Rambøll Danmark A/S
• Arkitektfirmaet Hou & Partnere A/S + Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S
• COWI A/S + B+arkitekter og designere as
• Damgaard Rådgivende Ingeniører A/S + Arkitektfirmaet Kegel & Sciera + CEG Projektering
• NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S + NOVA 5

Entreprenører:

• CEG A/S
• M. T. Højgaard A/S
• NCC Construction Danmark A/S
• SKANSKA Danmark A/S

Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.909