23948sdkhjf

Pumpe-tjek med stort potentiale

Specialuddannede montører fra Grundfos har hjulpet mejerigiganten Arla til store besparelser gennem tjek og efterfølgende udskiftning af gamle pumper.
Arlas mejeri i Videbæk er blot et af de steder, hvor en specialuddannet montør har tjekket data om de eksisterende pumpers effekt, flow og tryk over en længere periode.

I det såkaldte Grundfos Pump Audit bearbejdes alle data efterfølgende af specialister hos pumpegiganten ved hjælp et analyse-software, som sammenligner den nuværende effektivitet med den potentielle effektivitet hos nye, energioptimerede pumper.

Resultatet i Videbæk har været en investering i nye pumper på godt 200.000 kr., som er betalt tilbage på to år gennem energibesparelser på 37 procent. Herefter viser beregningerne, at valget af energioptimerede pumper i de efterfølgende 10 år giver en besparelse på 830.000 kr.

- Det er svært for mange at skrotte en driftssikker pumpe, der sandsynligvis vil kunne køre i mange år endnu. Men her gør rapporten fra Pump Audit det nemt at træffe beslutningerne, når vi sort på hvidt kan dokumentere både de umiddelbare og de langsigtede økonomiske gevinster, fortæller salgsingeniør Jesper Sejer Pedersen, Grundfos.

Om pump audit:
• Det avancerede udstyr til effekt-, tryk- og flowmåling er sammenbygget i en kuffert, som forbindes til anlægget af en specialuddannet Grundfos-montør

• Opstilling og nedtagning klares på et par timer

• Udstyret indsamler data over en periode, der giver et reelt, dynamisk billede af pumpens drift. De indsamlede data bearbejdes af Grundfos-specialister ved hjælp af et analyse-software, hvor der sammenlignes med data fra nye, relevante energioptimerede pumper.

• Resultaterne præsenteres i en detaljeret, men overskuelig rapport, der beskriver målemetode, det aktuelle anlæg og den fysiske måleopstilling, tekniske og økonomiske beregninger med en oversigt over potentielle energibesparelser og tilbagebetalingstid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091