23948sdkhjf

VELFAC A/S får tildelt Arbejdstilsynets grønne smiley

Flere års målrettet indsats for at forbedre arbejdsmiljøet bar frugt første gang i juni 2004, nu har VELFAC...

Flere års målrettet indsats for at forbedre arbejdsmiljøet bar frugt første gang i juni 2004, nu har VELFAC fået endnu en anerkendelse for det målrettede arbejde med at øge sikkerheden på arbejdspladsen, da de er blevet tildelt Arbejdstilsynets grønne smiley. I forbindelse med implementeringen af bekendtgørelse nr. 1497 af 20. december 2004 om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø, indførte Arbejdstilsynet en smiley-ordning, hvorefter alle virksomheder skal vurderes i forhold til deres arbejdsmiljø.

En virksomhed kan tildeles enten en grøn, gul eller rød smiley. Smiley’erne giver offentligheden mulighed for at følge med i virksomheders arbejdsmiljø. Samtidig får virksomheder med et godt arbejdsmiljø fremhævet og synliggjort deres indsats.

Der er tre smiley’er på arbejdsmiljøområdet:

• Grøn smiley viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
• Gul smiley viser, at virksomheden har fået et eller flere påbud med frist eller et påbud om at bruge ekstern rådgivning til at løse et bestemt arbejdsmiljøproblem (problempåbud)
• Rød smiley viser, at virksomheden har fået et påbud om at bruge ekstern rådgivning i en periode (periodepåbud)

Der er til dato kun 304 danske virksomheder, der har opnået en grøn smiley.

Kilde: VELFAC A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063