23948sdkhjf

Tårnhøje drømme

Højhuse synes mange steder at være den ideelle løsning, når man vil sætte sin by på verdenskortet eller...
Højhuse synes mange steder at være den ideelle løsning, når man vil sætte sin by på verdenskortet eller skal bygge nye millionbyer.


Den 13. maj åbnede Dansk Arkitektur Center (DAC) den internationale højhus-udstilling DREAM OF TOWER, som viser verdens største samling af skyskrabere i lyd, billeder og et hav af modeller.

Udstillingen, der viser alverdens højhuse i et indbyrdes størrelses-forhold, vil inspirere publikum og skabe fornyet debat om højhuse i Danmark.DREAM OF TOWER – vises fra 13. maj til oktober 2005 i Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27 B, København.

International højhusudstilling

- I Danmark har vi svært ved at blive enige om, hvor vi skal have højhuse, og vi har derfor svært ved at finde egnede byggegrunde til højhuse. Men udstillingen viser, at højhuse rummer enorme potentialer for udvikling af byen, arbejdspladser og kulturen udtaler Kent Martinussen, Adm. Direktør i DAC.

Fra Rundetårn til Taipei 101

Med udstillingen DREAM OF TOWER sætter Dansk Arkitektur Center fokus på menneskets evige stræben efter at bygge højt - fra Babelstårnet til de nyeste højteknologiske skyskrabere. I København har man netop opgivet planen om at bygge høje huse på Krøyers Plads. Til gengæld kan man på udstillingen opleve Turning Torso i Malmø, der med sine 190 m skruer sig op som Øresundsregionens nye markante vartegn.

DREAM OF TOWER gør det bl.a. muligt for publikum at sidde i et lille udsnit af øverste etage i Turning Torso - med udsigt over København. I alt præsenterer udstillingen 46 specialbyggede arkitekturmodeller af verdenshistoriens højeste bygninger. Fra Rundetårn med sine 34,8 meter til Taipei 101 bygningen, der med sine 508 meter er verdens højeste højhus – endnu! Alle modeller i udstillingen er i samme størrelse, så publikum kan sammenligne bygningerne.


Ingeniørkunst

På udstillingen vil publikum opleve ekstrem ingeniørkunst, med fakta om de krævende konstruktioner, der kan modstå orkaner og jordskælv og bruger avancerede højteknologiske it-løsninger til at skabe et ordentligt indeklima.

Udstillingen afslører bl.a. teknikken bag verdens hurtigste elevator, højhuset med flest antal vinduer og giver svar på, hvordan vinduerne pudser sig selv i fremtidens højhus. Nye markeder

DAC vil med udstillingen skabe en enestående publikumsoplevelse og ønsker samtidigt at inspirere danske arkitekter til at tænke globalt og tænke i højden, når det er forsvarligt. Specielt viser udstillingen, at Asien er et eksplosivt marked, hvor man ikke alene kæmper om verdens højeste bygning, men også bygger højhuse på samlebånd for at dække det enorme boligbehov.

Udstillingen er finansieret af Fonden Realdania.

Udstillingskreditering:

Udstillingen DREAM OF TOWER er udviklet af DAC og støttet af Fonden Realdania på baggrund af udstillingen Der Traum vom Turm, skabt og organiseret af ”NRW-Forum Kultur und Wirtschaft” i Düsseldorf med støtte fra delstaten Nord Rhine-Westphalia, Düsseldorf Kommune og foreningen af Ingeniører i Nord Rhine-Westphalia.

Kilde: Dansk Arkitektur Center

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079