23948sdkhjf

MT Højgaards palet bliver komplet i Østjylland

Med MT Højgaards overtagelse af de jyske og fynske dele af J&B Entreprise får den østjyske region også mulighed for...
Med MT Højgaards overtagelse af de jyske og fynske dele af J&B Entreprise får den østjyske region også mulighed for at servicere bygherrerne efter byggeriernes aflevering.

- Det er grundlæggende en god idé at kunne servicere kunderne i tiden mellem byggeopgaverne. Det kan vi nu takket være Betonservice og Murerservice, som var to selvstændige forretningsområder i J&B Entreprise, siger regionsdirektør Lars P. Adamsen, MT Højgaard region Østjylland.

Han lægger ikke skjul på, at MT Højgaards overtagelse af J&B Entreprises jyske og fynske aktiviteter er en appelsin i turbanen, som tilføjer regionen nogle længe ønskede serviceaktiviteter. Samlet set er det en væsentlig styrkelse af MT Højgaards lokale engagement i hele det øst- og midtjyske område. MT Højgaards nyåbnede kontorer i Herning og Silkeborg fortsætter som hidtil.

- Når man yder service og renovering af eksisterende bygninger er chancen for, at man også er med ved bordet den dag, der skal bygges nyt, meget større, påpeger Lars Adamsen, der dog også fremhæver, at de nye serviceområder i sig selv bidrager positivt til resultatet.

80 procent af MT Højgaards projekter er mindre entrepriser til under 20 mio. kr. Denne del af forretningen skal styrkes endnu mere, og J&B Entreprises igangværende projekter passer særdeles godt til satsningen på lokale og mindre projekter.


Dagen efter, at MT Højgaard overtog J&B Entreprises aktiviteter i Jylland og på Fyn, var de nye logoer på bilerne. Regionsdirektør Lars P Adamsen, MT Højgaard, region Østjylland øver sig med betonboreudstyret. Det vil dog fortsat være eksperter som Ole Svane fra det tidligere J&B Entreprise, som vil betjene boret. Teambuilding for nye og gamle

MT Højgaard overtager alle igangværende opgaver. Det gælder eksempelvis en stor ombygningsopgave på Århus Sygehus, kommunehospitalet og et stort bolig- og erhvervsprojekter i de gamle bomuldsspinderier i Vejle.

- Vi satser også på, at de 21 produktionsfolk, som fortsætter hos MT Højgaard i Århus og Silkeborg, hurtigt kommer ind i samarbejdet. De første kurser i systemer og IT finder sted i næste uge, og samtlige medarbejdere, gamle som nye, tager af sted på teambuilding-kurser om et par uger, fortæller regionsdirektøren.

Ledere og stabsfunktioner fra J&B Entreprises afdeling i Århus er blevet opsagt med overtagelsen. De funktioner findes allerede i MT Højgaards regionskontor i Risskov.

Kilde: MT Højgaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062