Avanceret måleudstyr til bygge-komponenter
Teknologisk Institut har netop investeret i markedets mest avancerede udstyr til måling af isoleringsevnen i byggekomponenter. Det drejer sig en specialdesignet...
Avanceret måleudstyr til byggekomponenter
Kravene til de byggematerialer, der bruges i moderne byggeri, er stigende, og materialernes sammensætning bliver også stadigt mere kompleks.Også byggekomponenters isoleringsevne er i fokus. Opvarmning af bygninger, både i boligerne, i industrien og i offentligt byggeri, er nemlig en af de helt store energislugere i det danske CO2-regnskab.
Teknologisk Institut har netop investeret i markedets mest avancerede udstyr til måling af isoleringsevnen i byggekomponenter. Det drejer sig en specialdesignet såkaldt hotbox.
En hotbox består af to rum – et koldt og et varmt. Dér, hvor de to kamre mødes, indbygges den byggekomponent, som man ønsker at bestemme isoleringsevnen af.
Ved at måle varmestrømmen fra den varme mod den kolde side kan man meget præcist måle, hvor meget varme, der går tabt fx gennem et vindue eller en dør.
Hotboxen er en af de allerstørste i Europa, og den kan derfor måle på meget store byggekomponenter som garageporte og hele ydermure med vinduespartier. Hotboxen måler 3,8 x 3,6 x 3,6 meter og heri kan måles emner, der er op til 2,5 x 2,5 meter med en dybde på op til en halv meter.
Producenterne har ofte været henvist til at benytte sig af teoretiske beregninger, når det drejer sig om at bestemme isoleringsevnen på de store byggekomponenter. Og det er da også muligt for mange materialers og konstruktioners vedkommende at udarbejde rimeligt nøjagtige teoretiske beregninger.
Men samtidig bliver byggematerialer mere og mere komplekse i deres opbygning. Og der bliver stadigt flere faktorer, fx hulrum, som det er svært for beregningsprogrammerne at tage højde for. Her vil realistiske afprøvninger i hotboxen ofte være løsningen:
- Jeg tror, at både bygningsmyndigheder og producenter erkender, at det er meget hensigtsmæssigt at teste i praksis, under reelle driftskonditioner, frem for ved skrivebordet udtaler centerchef Peter B. Vestergaard.
- På den måde kan man undgå både generelle usikkerhedsfaktorer og deciderede beregningsfejl, som senere kan vise sig at have store konsekvenser for varmeudslippet fra bygningerne, slutter han.
Kilde: Teknologisk Institut
