23948sdkhjf

Kulturcenter fuldendes med nyt kunstlab

Siden indvielsen har Fuglsang Kunstmuseum på Lolland været en publikumsmagnet. Nu opruster Fuglsang med istandsættelsen af en tidligere forpagterbolig, der skal rumme både musik og børnekulturelle aktiviteter.
Herregården Fuglsang har længe spillet en vigtig rolle for Lollands kulturliv, og Fuglsang Kunstmuseum har siden indvielsen i 2008 tiltrukket et stort publikum til museets skiftende udstillinger.

Umiddelbart op ad museet ligger Fuglsangs forpagterbolig, der er en bevaringsværdig bygning opført omkring 1860. Bygningen har stået tom siden indvielsen af kunstmuseet, men nu går en lysere tid i møde – en istandsættelse og nyindretning skal skabe rammer for kulturaktiviteter for børn og unge kombineret med et nyt hjemsted for Storstrøms Kammerensemble, der i dag holder til i herregårdens hovedbygning.

- Realdania har medvirket i den succesfulde revitalisering af herregården Fuglsang gennem mere end 10 år. Med renoveringen af forpagterboligen kan vi fuldende helheden omkring den nye museumsbygning – og samtidig styrke et yderområde ved at tage udgangspunkt i de stedbundne potentialer og aktivere en del af vores fælles bygningsarv, siger Christian Andersen, programchef i Realdania.

Kunstlab for både børn og voksne
Forpagterboligen skal indrettes som ”kunstlab” med både værksteds- og prøvefaciliteter, øvelokaler og koncertsal. Bygningen vil samle fire store kulturaktører på Lolland – Fuglsang Kunstmuseum, Storstrøms Kammerensemble, Guldborgsund Musikskole og Egnsteatret Masken – og dermed skabe et aktivt samspil mellem billedkunst, musik, teater, dans og litteratur.

Projektets samlede økonomi er på 21,8 mio. kr., hvoraf Guldborgsund Kommune, LAG Guldborgsund og Arbejdsgivere i Nykøbing Falsters Fond bidrager med 7,8 mio. kr., mens Realdania bidrager med 14 mio. kr.

- Det Classenske Fideicommis har siden åbningen af Fuglsang Kunstmuseum arbejdet in-tenst på at videreudvikle kulturtilbuddet på Fuglsang og glæder sig over, at det er lykkedes at skabe anlægs- og driftsgrundlag for benyttelse af Forpagterboligen. Kulturtilbuddet på Fuglsang omfatter nu formidling rettet mod børn og unge og vil dermed muliggøre, at en bredere kreds får kendskab til Fuglsang, siger godsforvalter Poul Schreiner Hansen, Det Classenske Fideicommis, om projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094