23948sdkhjf

MTH sikrer højvandstruede Omø

På Omø, som tidligt i december slap med skrækken, da stormen ”Bodil” fik vand fra Storebælt til at skylle ind over øen, skal MT Højgaard etablere en længe ventet højvandsbeskyttelse.
Det er syv år siden, at 36 ejendomme på Omø blev oversvømmet under en novemberstorm. I flere år har der været arbejdet på at finde offentlige midler til projektet og at indhente den nødvendige tilladelse fra Kystdirektoratet til at etablere højvandsbeskyttelse af øen.

MT Højgaard skrev fornylig kontrakt med Slagelse kommune om at etablere diger og spunsvægge på udsatte steder. Det oplyser entreprenørfirmaet på sin hjemmeside. Og blækket var knap nok tørt, før stormen ”Bodil” understregede alvoren i situationen.

Alsidigt projekt
- Der er tale om et meget alsidigt projekt, hvor MT Højgaard skal etablere fem forskellige typer af højvandsbeskyttelse, fortæller naturmedarbejder i Slagelse kommune, geograf Thomas Christensen.

Der skal laves en 155 m højvandsmur af Azobé hårdtræ rundt om Kirkehavn i den nordlige del af øen, hvor færgen anløber. Vest for havnen etableres et 185 meter stenkastningsbeskyttet dige bag stranden, mens et jorddige på godt 300 meter opføres bag om lystbådehavnen og mod øst.

I denne ende af øen etableres der også en plastspuns på godt 230 meters længde. Endelig opføres der et 500 meter langt sanddige på den sydøstlige side af øen.

Færdig til sommer
Med højvandbeskyttelse på to sider af Omø vil den centrale del af øen fremover kunne modstå stormflod på de to meter over daglig vande, som ramte øen i november 2006.

MT Højgaards vandbygningsafdeling og en underentreprenør til jordarbejdet skal aflevere den færdige højvandsbeskyttelse i midten af juni 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093