"Kommunerne skal tænke som Bilka"
Der er millioner at spare ved at skæve til butiksverdenen, mener Bascon ovenpå en stor analyse af 65 bygninger i Lyngby-Taarbæk Kommune.
En Bascon-analyse af 65 bygninger i Lyngby-Taarbæk Kommune har netop vist, hvordan der kan spares millioner på at skæve til butiksverdenens Space Management-tankegang.
Space Management er et kendt begreb i butiksverdenen. Hver kvadratmeter skal indrettes og udnyttes optimalt, så butikken afspejler kundernes efterspørgsel og eksponerer varerne bedst muligt. Det kan de danske kommuner lære af, når gamle skolebygninger og daginstitutioner ikke matcher brugernes behov anno 2013.
Udvidelser og nybyggeri kan ofte resultere i unødvendige omkostninger, og Bascons analyse viser, at de danske kommuner kan sparer flere millioner på at systematisere og optimere anvendelsen af de eksisterende arealer i stedet. En kommune har gennemsnitligt 300.000 m2 ejendomme, og ifølge Bascon kan der spares en million kroner alene på vedligehold, hvis arealet reduceres med bare 10.000 m2. Hertil kommer besparelser på bygningsdrift og forbrug, som let kan udgøre yderligere to til fire millioner.
- Vores analyse i Lyngby-Taarbæk Kommune har vist, at der er millioner at hente ved at tænke ligesom Bilka gør, når deres butikslokaler indrettes. En kreativ og systematisk afdækning af behov og kapacitet giver flere kvadratmeter, besparelser på driften og bedre arbejdsvilkår samt læringsmiljø i skolerne. Det samme gælder hos plejehjemmene og i daginstitutionerne, der også gemmer på en masse skjulte kvadratmeter, fortæller Ulla Kjærvang, der er afdelingsleder hos Bascon.
Fra tomme sløjdlokaler til fleksible mødelokaler
Løbende ændringer af kommuneplaner, visioner og borgersammensætninger stiller hele tiden nye krav til arealer og bygninger. Problematikken er hverdag i de fleste danske kommuner, hvor man ofte bygger til og bygger nyt for at leve op til efterspørgslen. Men ifølge Ulla Kjærvang, er der flere gode grunde til at rette blikket mod de eksisterende lokaler, inden det rettes mod nye byggegrunde.
- Rigtig mange skoler bruger for eksempel kun deres sløjdlokale 12-13 timer om ugen. En af vores anbefalinger er derfor, at tankegangen flyttes fra ’et rum et fag’ til ’et rum flere fag’. Med en fleksibel indretning og bedre tilgængelighed vil det for eksempel være muligt at holde læsegruppe eller lave projektarbejde i det samme lokale, som eleverne har bygget fuglehuse i tidligere på dagen, siger hun.
Kvalitet i kvadratmeter
Det seneste år har Bascon åbnet rigtig mange døre ind til Lyngby-Taarbæks kommunale lokaler. Hvornår er der åbent i SFO’en, hvem anvender indskolingen, og hvad benyttes lokalerne til? Skal der læses, leges, fordybes, socialiseres eller forberedes?
Målet med Bascons Space Management analyse er ikke kun at finde ledige kvadratmeter, men derimod også at sikre kvalitetsfuld anvendelse af lokalerne, så lærerne får bedre arbejdsvilkår, og eleverne får optimale læringsmiljøer, uden kommunen skal investere i nybyggeri.
FAKTA
• 65 skoler, daginstitutioner og plejehjem i Lyngby-Taarbæk Kommune er kortlagt og analyseret i forbindelse med Bascons Space Management projekt.
• Desuden er 20 folkeoplysningslokaler kortlagt
• Et helt nyt Space Management System giver Lyngby-Taarbæk Kommune overblik over bygningernes anvendelsesmæssige og driftmæssige forhold. På den måde kan kommunen trække relevant data om hver enkelt bygning eller lokale i afvejningen af, hvilke kvadratmeter der er bedst og billigst at tage i brug.
• Space Management Systemet gør det muligt at arbejde med arealoptimering som en strategisk ledelsesopgave med afsæt i kommunens vision for sit serviceniveau.
• Space Management kan både anvendes på enkelte lokaler, bygninger og større ejendomsporteføljer.
• Space Management tankegangen kan blandt andet anvendes i forbindelse med den nye folkeskolereform og det stigende behov for at skabe flere lærerarbejdspladser.
• Bascon har udarbejdet en inspirationsguide til, hvordan de danske folkeskoler kan indrette attraktive lærerarbejdspladser i skolernes eksisterende arealer.