23948sdkhjf

Europas største bilhus på vej i Silkeborg

BILERNES HUS bliver navnet på Europas største bilhus, der får til huse i Bilernes By, Silkeborg. Første spadestik...

BILERNES HUS bliver navnet på Europas største bilhus, der får til huse i Bilernes By, Silkeborg.

Første spadestik til det banebrydende og særdeles omfattende byggeri, som Årstiderne Arkitekter har tegnet, blev taget tirsdag den 5. april.

BILERNES HUS bliver landets første egentlige ”bilsupermarked”, hvor nye biler af mange forskellige mærker kan købes under samme tag. Det bliver en moderne metropol indenfor nye og brugte biler – og alt hvad der rører sig i og omkring bilen.

Med sin centrale midtjyske placering i Silkeborg, vil BILERNES HUS tiltrække et stort antal bilkøbere og bilinteresserede fra hele Jylland. Men folkene bag BILERNES HUS forventer kunder og besøgende fra hele landet. Herom siger bestyrelsesformand og direktør i Helle Auto A/S, Holger Helle:


– Vi ønsker, at BILERNES HUS bliver et komplet bilunivers og en oplevelse for enhver, der har den mindste interesse for biler.

Udbuddet af biler – personbiler, specialbiler og varevogne – samt hele bilhusets totalkoncept, skal appellere til kunder fra hele landet. Med et grundareal på 49.500 kvadratmeter får vi mulighed for at opføre et mageløst bilhus på 38.500 kvadratmeter, der viser helt nye veje.

Både herhjemme og i udlandet. Det skal nok trække folk til – fra nær og fjern.Byggeriet vil andrage omkring 170 millioner kroner, mens de samlede investeringer vil beløbe sig til i alt 300 millioner kroner. BILERNES HUS bliver det fremtidige samlingspunkt for omkring 1000 biler, 160 ansatte og tusindvis af årlige kunder og gæster. Selve byggeriet forventes færdigt ved årsskiftet 2005/2006.

I BILERNES HUS vil man udover biler også finde et topmoderne værksted med 49 liftpladser, skadescenter med 25 liftpladser, indskrivning, Ekspres-Service-Center, omfattende reservedelslager, Dinitrol undervogns-behandling, Amazing Reklame, tilbehørsforretning, alt i dæk og fælge, mobiltelefoner, forsikring, finansiering, uddannelse for bilfolk, café, legeland – og alt hvad der ellers har med biler at gøre!

Kilde: BILERNES HUS

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063