23948sdkhjf

Penge til videnpiloter har fået ben at gå på

Små og mellemstore virksomheder er interesserede i at ansætte en akademiker med tilskud. Knap halvdelen af årets bevilling til ansættelse med tilskud er brugt.
Små og mellemstore virksomheder er interesserede i at ansætte en akademiker med tilskud. Knap halvdelen af årets bevilling til ansættelse med tilskud er brugt.

Små og mellemstore virksomheder over hele landet er interesserede i at ansætte ledige akademikere til at løse konkrete opgaver. Det viser tal fra Videnskabsministeriet.

For hele 2005 er der nemlig afsat 12 millioner kroner til det såkaldte videnpilot-initiativ, der skal skaffe ledige akademikere i arbejde i yderområderne, og allerede nu er omkring halvdelen af pengene brugt.

Virksomheder med under 100 ansatte kan søge pengene og dermed få tilskud til at ansætte en videnpilot - eller ledig akademiker, der skal løse en konkret udviklingsopgave af 6-12 måneders varighed.

Tallene viser, at på godt en måned er halvdelen af pengene brugt til ansættelse af 40 videnpiloter, skriver Ritzau.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08