JM Danmark bygger 150 lejligheder i Ørestad Syd
Udvikleren tager næste år hul på den første af fire etaper af et nyt boligbyggeri i 7-8 etager.
Byggeriet, der kommer til at ligge nord for det præmierede boligbyggeri ”8Tallet”, bliver opdelt i fire etaper. Første etape, som forventes påbegyndt i 2014, vil omfatte 43 ejerlejligheder. JM Danmark forventer at kunne begynde salget af lejlighederne omkring årsskiftet og have lejlighederne klar til indflytning sidst på sommeren 2015.
Hele boligprojektet forventes afsluttet i 2017-2018, og ifølge By & Havn, der står for udviklingen af Ørestaden, er JM Danmark åben for at engagere sig yderligere i området.