23948sdkhjf

Skoleombygning i Horsens

Horsens Byskole skal gennem en stor ombygning til 25 mio. kr. under overskriften Børneenheden Søndermark. Til projektet søges flere rådgivere.
Horsens Kommune ønsker under overskriften Børneenheden Søndermark at gennemføre en større ombygning og fysisk opdatering af Horsens Byskole, afd. Lindvigsvej.

Ombygningsprojektet på Horsens Byskole, afdeling Lindvigsvej omfatter i store træk etablering af daginstitution i eksisterende klassefløje med tilhørende ude- og parkeringsarealer, opdatering af skolens administrations- og personalefaciliteter samt opdatering af undervisningsområdet for skolens 4. – 6. klassetrin. Projektet forventes gennemført etapevis, og skolen vil være i drift under udførelse.

Det samlede budget til håndværkerudgifter og uforudseelige udgifter forventes at løbe op i cirka 25,4 mio. kr.

For gennemførelse af projektet søger Horsens Kommune rådgivere til:

Opgave A: Totalrådgivning
Totalrådgivning i forbindelse med projektering og gennemførelse af digitalt udbud. Opgaven omfatter også de tilhørende udearealer. Totalrådgiverydelsen tager afsæt i et udarbejdet dispositionsforslag med angivelse af bygningernes funktions- og lokaledisponering samt overordnet disponering af udearealer.
Ydelserne forventes leveret i perioden fra januar 2014 – juni 2014 og fra januar 2015 – februar 2015.

Opgave B: Byggeledelse inkl. fagtilsyn
Totalrådgivning i forbindelse med efterfølgende byggeledelse og fagtilsyn.
Ydelserne forventes leveret i perioden fra april 2014 – juni 2015.
Opgaverne A og B udbydes som selvstændige opgaver i begrænset udbud med forudgående prækvalifikation.

Fristen for at ansøge om prækvalifikation er den 12. december 2013.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094