Rejsegilde på Sødisbakke
Den 5. december var der rejsegilde på 40 nye boliger til udviklingshæmmede på to boenheder på Sødisbakke i Mariager.
Det andet byggeri er tiltænkt Sødisbakkes tilbud Bakkebo, der er målrettet domfældte udviklingshæmmede. Her etableres 16 lejligheder af tilsvarende god standard.
- De nye boliger er led i den regionale strategi, der skal sikre, at der er tidssvarende fysiske rammer til alle borgere, der anvender eller bor på et af Region Nordjyllands sociale tilbud, siger Regionsrådsmedlem Mogens O. Madsen, formand for Byggeudvalget for Specialsektoren.
Med de to byggerier bliver der skabt optimale rammer for flere end blot Skovbos og Bakkebos beboere på Sødisbakke, da de to byggerier samtidig er en del af en rokadeløsning, der samlet set giver en bedre udnyttelse af Sødisbakkes bygninger.
Byggeriet forventes afsluttet i august 2014.