Ny Scandic-opgave til Frandsen Project
For anden gang på kort tid er Frandsen Project valgt som leverandør og udvikler af et nyt, stort anlagt belysningskoncept fra den svenske hotelkæde Scandic Hotels.
I tæt samarbejde med designerne fra Doos Architects Stockholm har Frandsen Project designet, udviklet og leveret en belysningsløsning, der forener det traditionelle med det innovative.
Frandsen Project arbejder i forvejen tæt sammen med Scandic Hotels på et tilsvarende projekt i forbindelse med renoveringen af 20-25 hoteller i Sverige og Norge. Det er således anden gang i træk, at Frandsen Project vinder et stort udbud hos Scandic Hotels.
- Vi er meget glade for vores samarbejde med Scandic og vi er specielt stolte af, at vi igen vinder en stor licitation med fokus på design, udvikling og fleksibilitet, siger direktør Thomas Hansen.
Frandsen Project står for udvikling af hele konceptets dekorative belysning til alle værelser samt restauranter, loungeområder, bar og lobby. Alle lamper er "custom made" og dermed skræddersyet til at blive en integreret del af hotellets øvrige interiør design.
Frandsen Project laver belysningsprojekter i samarbejde med verdens førende designere og hotelkæder. I øjeblikket arbejdes der på projekter i blandt andet Saudi Arabien, Schweiz, USA, Tyskland og England.