23948sdkhjf

Planen holder for hjemsøgt Legohus

Opførelsen af Legolands nyeste forlystelse, det 800 m2 store The Haunted House, som har en værdi på 36 mio. kr., skrider frem helt som planlagt.
Det meddeler Bente Klarskov, projektleder på byggeriet af Legolands nyeste forlystelse, Ghost – The Haunted House, til vafo.dk.

- Det er en stor fordel, vi allerede er nået så langt, inden frosten sætter ind, for det ville ellers betyde øgede omkostningerne, siger hun til avisen.

Haunted House er på 800 m2 fordelt på to etager, hvor mere end 140 unikke Lego-modeller designet specielt til projektet bringer liv til oplevelsen. Uhyggen breder sig både inde i huset og ude. Farverne på de træbeklædte ydermure er mørke, flere vinduer er banket til med store brædder, og statuer af flagermus er poppet op på husets facade. Tagryggen tårner sig 15 meter op over jordens overflade og giver i sig selv et sug i maven.

Største investeringsår nogensinde i Legoland
Med en samlet investering på 80 mio. kr. bliver 2014 det største investeringsår i Legoland Billunds historie. Det hjemsøgte hus, der er nyheden for 2014, har en samlet værdi på 36 mio. kr. Herudover udvider Hotel Legoland med endnu en værelsesfløj til 27 mio. kr. De 24 nye værelser bliver udført i et nyt riddertema og øger hotellets totalkapacitet til i alt 223 værelser.

I 2014 slår Legoland desuden dørene op til en nyrenoveret og tematiseret overnatningsmulighed i form af Legoland Holiday Village. Det tidligere FDM Billund Camping og vandrehjemmet Legoland Village har gennemgået en omfattende renovering og tematisering til i alt 17 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078