23948sdkhjf

Nyt byggeri på Tietgens grund ved Marmorkirken

Hjørnet af Store Kongensgade og Frederiksgade står i dag i grel kontrast til Tietgens og Meldahls monumentale kompleks omkring Marmorkirken.
Hjørnet af Store Kongensgade og Frederiksgade står i dag i grel kontrast til Tietgens og Meldahls monumentale kompleks omkring Marmorkirken.

Realdania fremlægger nu en plan for at færdiggøre kompleksets hovedstruktur gennem opførelse af en nybygning på arealet, og de har henvendt sig til Københavns Kommune med henblik på igangsætning af den lokalplanproces, der er nødvendig for projektets gennemførelse.


Det skitserede bygningsforslag er udarbejdet af den engelske arkitekt Tony Fretton. Forslaget tager udgangspunkt i Meldahls oprindelige arkitektur, der dominerer pladsen omkring Marmorkirken.

Også i planløsning og anvendelse ligger Tony Fretton tæt op ad et klassisk københavnerhus, hvor der bliver erhverv i stueetage og første sal, beboelse på de øvrige etager.

Igennem snart flere generationer har arkitekter prøvet kræfter med netop denne hjørnegrund, der ligger i den historiske akse, der er markeret af Marmorkirken og Amalienborg Slotsplads, indtil nu uden held.Når Realdania har besluttet at indgå et samarbejde med arkitekten Tony Fretton og hans tegnestue sker det, fordi Fretton i en række byggerier har udvist en særlig evne til at arbejde i historiske og bymæssigt tætte omgivelser og gøre det i et moderne arkitektonisk formsprog.

Om baggrunden for at fremlægge forslaget i denne form siger adm. direktør i Fonden Realdania, Flemming Borreskov:

- Det er et meget kompliceret projekt og er på mange måder en bunden opgave. Der er mange hensyn – byplanmæssige, arkitektoniske, historiske, økonomiske og juridiske.

Realdanias erhvervelse er er betinget af, at lejerne fraflytter lejemålene, samt at der kan opnås nedrivningstilladelse til Store Kongensgade 84.

MT Højgaard A/S ejer i øjeblikket både grund og naboejendom og det er også planen, at MT Højgaard skal stå for udførelsen i et partnerskab med Realdania.

Kilde: pressemeddelelse fra Realdania, 10. mar 2005


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094