Overvældende interesse for Nybyggerne
Over 8.000 mødte op for at se deres favorithus og møde deltagere i TV-programmet ’Nybyggerne’, da der i weekenden var åbent hus i Vonsild.
Den store interesse for at se husene gav især søndag lange køer foran husene, men publikum tog det i stiv arm trods kulde og blæst. En del lagde efterfølgende vejen forbi det store telt, hvor programvært Peter Ingemann og de fire familier fortalte om deres oplevelser i programmet.
Bag arrangementet stod Kolding Kommune og Frydkjær Huse i samarbejde med TV2.