23948sdkhjf

Nye partnere hos KPF Arkitekter

Arkitektfirmaet med filialer i Viborg, Aarhus og Aalborg udvider ejerkredsen med Sine Juul Praastrup og Marcelle Meier.
Med virkning fra den 1. januar 2013 indtræder Sine Juul Praastrup og Marcelle Meier som partnere i KPF Arkitekter, der beskæftiger 65 medarbejdere på kontorer i Viborg, Aarhus og Aalborg.

Sine Juul Praastrup, 40 år, er i dag ansat som områdechef i Rambøll, men har tidligere været ansat hos KPF Arkitekter som bygherrerådgiver. Hun bliver fremover fagansvarlig for KPF Arkitekters bygherrerådgivning samt leder af Viborg-afdelingen med 25 medarbejdere, hvor hun med sin faglige og ledelsesmæssige erfaring forstærke positionen i Midtjylland.

Marcelle Meier, 41 år, har været ansat hos KPF Arkitekter de seneste tre år, hvor hun primært har arbejdet med kulturarvsprojekter i KPF Arkitekters afdeling for Kirke- & Kulturarv (Brøgger Arkitekter). Marcelle Meier er arkitekt MAA, har en NORMAK-uddannelse i nordisk kulturarv og har blandt andet modtaget Europa Nostra-prisen.

Administrerende direktør Michael Reventlow-Mourier forklarer, at målet med udnævnelsen er at sikre et generationsskifte og videreføre mange års vækst og positiv udvikling:

- Med udnævnelsen af de to ny partnere har vi sikret generationsskiftet, fagligheden og ledelsen i Midtjylland. De to ny partnere forstærker de synergier, vi har opnået mellem høj faglighed og lokal tilstedeværelse; og mellem vores traditionelle arkitektrådgivning, bygherrerådgivning og kompetencer inden for kirke- og kulturarv.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094