23948sdkhjf

8.400 m² nybyggeri i Køge udskudt

Ét bud kom der på et nyt genoptræningscenter og 30 aflastningsboliger i Køge samt en udvidelse af byens rådhus. Udbuddet er derfor annulleret.
Det nye genoptræningscenter og daghjem med 30 aflastningspladser er på samlet 5.500 m². Udvidelse af Køge Rådhus er på samlet 2.900 m² og skal rumme godt 200 arbejdspladser, så kommunen kan samle personale, der i dag har til huse i pavilloner og lejede lokaler.

De tre byggerier, som er del af det storstilede Køge Kyst-projekt, har været udbudt tidligere på efteråret. Interessen var dog yderst begrænset.

- Der kom kun ét bud. Det bud var vi ikke tilfredse med. Derfor har vi annulleret det udbud, og så går vi i et fornyet udbud. Jeg ved ikke præcis, hvad det betyder for tidsplanen, men det drejer sig formentlig om en tre måneders tid. Vi venter stadig på de sidste arkæologiske undersøgelser i de sydlige område, Så det ændrer ikke noget ved den overordnede tidsplan, siger Køges borgmester Marie Stærke til sn.dk.

Forventningen var oprindeligt, at genoptræningscentret kunne tages i brug i starten af 2015, og rådhusudvidelsen i slutningen af 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094