Aalborg-entreprenør bygger byggemarked i Støvring
M. Thomsen Støtt Aalborg A/S er som totalentreprenør i gang med at opføre en bygning til Jem & Fix på Hobrovej i Støvring.
Arbejdet med den 800 m² store butik ventes afsluttet, så Jem & Fix kan flytte ind engang i foråret. Hvornår det præcist bliver, ønsker kæden dog ikke at oplyse. Direktør i Jem & Fix, Svend Pedersen, kan dog oplyse til avisen, at der kommer mellem skes og otte arbejdspladser i butikken.
Bygherre på projektet er TK Development, som lejer bygningen ud til Jem & Fix på en 10-årig lejeaftale.